5 arbejdsdage er alt hvad der står mellem mig og barsel og så endda kun 2 dage tilbage i denne uge.. Det er godt nok også ved at være tiltrængt. Lillebror lavede et eller andet nummer med mig i weekenden, så jeg lå vågen det meste af søndag morgen og ikke fik sovet i de næste 2 nætter.... AV for pokker.. Tror han vendte sig med hovedet nedad og av av av.. Kunne ikke ligge, stå eller sidde..
Men så pludselig 2 døgn senere var der fred igen.. Gad vide hvad han dog laver derinde??
Men uanset hvad, så nyder jeg virkelig at være gravid - tiden går bare alt for hurtig...
Glæder mig til barsel, så jeg kan komme ordentlig igang med at gøre klar til ham :O)
Har efterhånden samlet en masse sammen og nu kan jeg snart begynde at arrangere det hele eller i hvert fald så meget som kroppen tillader ;O)
Har endelig bestemt mig for en pusletaske efter laaaang søgning og denne lysegrønne med sommerfugle var kærlighed ved 1. blik :O) Og den er allerede ankommet og ligger nu og venter inde i skabet..
I dag mødtes jeg med min dejlige veninde på parkeringspladsen af vores fælles arbejdsplads og hun havde proppet bilen med tremmeseng og en masse babylegetøj, som hendes 2 guldklumper var vokset fra. Hvor er det bare skønt, at have sådanne dejlige gavmilde mennesker i sit liv :O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar