Sider

Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

søndag den 20. februar 2011

Weekend

Og så blev det endelig weekend - og så var den slut.

Kærestemanden havde fri hele ugen, så han fik styr på nullermænd og rod fredag, mens jeg var på arbejde og det betød en hel weekend uden rengøring :o) Hvilket bestemt ikke er tosset, når man er helt kvast.... trætheden er ikke så markant mere, men kroppen er under konstant pres fra lillebror og maven lynvokser i øjeblikket, så jeg nærmest ikke kan være i min egen krop.
Synes også jeg er ALT for stor i forhold til, at jeg kun er i 22. uge nu...
I dag er der præcis 2 mdr. til sidste arbejdsdag og en forhåbentlig dejlig barsel, men døjer allerede nu med smerter i halebenet og foran, hvilket ikke bliver bedre af at sidde på et kontor 6 timer hver dag. Det er direkte smertefuldt, at sætte sig ind i bilen, når arbejdsdagen er slut.. Så er 2 mdr. ALT for lang tid endnu... og der er ingen kære mor på arbejdet.... Er du der, så arbejder du maks.

Har nået at vaske et par maskinfulde tøj og rydde lidt op og har hjulpet mormor med hendes computer, men derudover er det ikke blevet til alt det jeg gerne ville... Har et par hækleprojekter, der ligger i kurven, lidt maleri med sønnen og alt det andet kreative jeg så gerne vil.... men kan ikke engang sidde foran computeren mere end 1 time, før smerterne er for slemme... suk...
Man føler sig lidt utilstrækkelig... og kan slet ikke overskue at passe sit arbejde også...

Sikke et kedeligt og nedslående indlæg denne søndag... Men nu er det skrevet og måske får jeg snart taget mig sammen til at vise, hvad jeg trods alt har fået lavet de sidste par mdr. lidt senere :O)
Nu vil jeg ind og sidde i lænestolen på husets største og blødeste pude..... Det trænger numsen til ;o)

Lørdag skulle også tilbringes med Barnaby og papir og blyant i den bløde lænestol, men det eneste der blev rørt på billedet var kaffen.... Hvor er energien??

fredag den 8. oktober 2010

Weekend - how to??

Endelig blev det fredag og endelig kan man fornemme weekenden derude i horisonten... og så alligevel ikke..
Kender man det, når fredagen bare snegler sig afsted? Man ikke gider eller orker at sidde på arbejdet og man desuden har ondt diverse steder og bare er træt?? Ja det kender man godt..
Og samtidig er man begyndt at få en lille smule stress over, hvordan man skal nå en masse i weekenden og samtidig huske at slappe af.... Slappe af kan jeg sagtens.. men får stress af alt det jeg så ikke når...

To do list - måske:

* I biffen med sønnen (1. prioritet)
* lørdagsrengøring.... (tager som regel fra kl. 11-16....)
* spraymale gyngestol (krea, krea, krea)
* invitationer til børnefødselsdag
* vaske tøj x mange......
* slappe af??
*

Kan man håbe på at manden har støvsuget og ryddet lidt op, når man kommer hjem? Naah han er nok gået i gang med at bygge videre på carporten.

Og kender man det, at man sidder og blogger, når man burde arbejde)) og fy!! arbejder straks videre...

Er det ikke snart fyraften, så man kan komme hjem og nyde sin weekend inden mandagskaos starter forfra???

Related Posts with Thumbnails