Sider

mandag den 14. september 2015

Procrastinating

Procrastinating - jeg elsker det ord - sikkert fordi jeg er alt for god til det....


Ikke lang tid efter, at have lavet en fin liste over To do i denne måned, begyndte trangen efter nye og spændende projekter til hæklenålen... Måske man skulle overveje behandling...

Inde i hæklegrupperne på Facebook er det helt store hit i øjeblikket et vinkelsjal fra Lutter idyl.  Og det forstår jeg godt - det er angiveligt meget simpelt at lave og kan laves i utallige farvekombinationer, så ikke 2 behøver at være ens... men jeg har 2 problemer med det..

For det første er jeg en af de mennesker, der synes at tiltrækningen til et projekt bliver mindre og mindre, jo flere der kaster sig over det.. Jeg gider ikke hoppe med på begejstringsbølgerne. Jeg kan ikke forklare hvorfor..

For det andet, så kan min hjerne bare IKKE kapere asymmetri! Altså teknikken på vinkelsjalet er super smart og flot - men jeg skal have symmetri i mit arbejde..

Derfor var beslutningen tidligt taget om, at jeg ihvert fald IKKE skulle lave vinkelsjalet. Altså indtil jeg opdagede at der var en anden variant herude i blogland - nemlig Seagull sjalet 
Det har den skønne ribeffekt - det er symmetrisk (jubi) og som en ekstra bonus er opskriften tilmed gratis :)

Så ja, min To-do liste måtte omrokeres lidt og jeg er nu i fuld gang med mit seagull sjal :)



De fleste laver vist deres sjaler i 100 % bomuld, men jeg har et stort lager af Signe garn fra Netto og det passer perfekt til denne opskrift og det er jo endnu en god undskyldning for at gå i gang med det ;)





4 kommentarer:

  1. Det ser flot ud det du er gået i gang med 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina :) Dejligt afslappende arbejde, når først det sidder på rygraden :)

      Slet
  2. Jeg er også god til overspringshandlinger -- her i blandt bloglæsning :-) Smukt tørklæde du er i gang med, og tak for linket til opskriften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja, bloglæsning, Pinterest og hæklegrupperne på Facebook - frygtelig tidskrævende og super hyggeligt :)

      Slet

Related Posts with Thumbnails